Guide for gamere 9 tips til en bedre performance

Guide for gamere

Guide for gamere.

9 tips til en bedre performance

Elsker du at game? Og har du ambitioner om at komme til at gøre det på et højt niveau? Så skal du læse med i denne guide for gamere. Her giver vi dig nemlig 9 tips til, hvordan du bliver en bedre gamer.

Vi er nu for længst ovre den tid, hvor gaming blot var en beskæftigelse for mere eller mindre komplet inaktive teenagere, som spiste ostepops. 

Skal du spille med på højeste niveau i dag, skal du derimod være i balance med dig selv. Dette handler om at få styr på tre basale fysiologiske behov: Din søvn, din kost og din træning.

… Men hvordan får du så det? Det kan du blive klogere på, hvis du læser videre i denne artikel! – Guide for gamere.

Læs også denne guide til valg af gamer-bord

Søvn

Først og fremmest skal du have styr på din søvn, hvis du ønsker at bliver en seriøs gamer. Søvn er nemlig én af de mest udtalte forudsætninger for, at vi kan præstere – Ikke bare når det kommer til spil men faktisk i livet i al almindelighed.

1. Gå i seng på samme tid hver aften

Traditionelt har gaming været forbundet med ustabile sovetider.

Når vi i 00’erne tog til computer-parties handlede det således nærmest om at kunne holde sig vågen så længe som muligt.

Faktum er bare, at denne form for ustabilitet laver rod i døgnrytmen – Hvilket i høj grad kan forringe din søvn mere generelt.

Arbejd derfor på at få faste vaner for, hvornår du går i seng og står op. Jo bedre du er til dette, jo nemmere vil det blive for dig at opnå søvn af en høj kvalitet.

2. Invester i din seng

Det er naturligvis nemmere at opnå god søvn, hvis du ligger komfortabelt. Og det er ganske indlysende nemmere at ligge komfortabelt, hvis du har en seng, som passer godt til dig.

Vi tilbringer i gennemsnit omkring 1/3 af vores liv i sengen. Derfor giver det rigtig god mening at investere i en ordentlig seng – Og en ordentlig madras, dyne, pude og så videre for den sags skyld. 

Ved du slet ikke, hvor du skal starte eller slutte, når du skal vælge din seng? Så kan du heldigvis finde vejledninger på en række websites, der har specialiseret sig i emnet: Eksempelvis Sengeguruen.dk

… På denne hjemmeside vil du således kunne læse mere om de forskellige sengetyper, ligesom du finder anbefalinger af konkrete senge.

3. Undgå blåt lys inden sengetid

Det måske mest unikke søvnrelaterede problem for gamere er, at vi sidder så mange timer foran computeren, som vi gør… Og mange af os har ligeledes en tendens til at sidde foran computeren sent om aftenen.

Dette er en skidt vane… Og hvorfor er det så det?

Jo, problemet er, at computerskærme udsender såkaldt blåt lys. Denne form for lys påvirker i særlig grad vores indre ur – og forstyrrer derved søvnen.

Den fysiologiske forklaring på dette er, at det blå lys fra skærmene modvirker produktionen af melatonin. Melatonin – også kaldet søvnhormonet – er et hormon, som bidrager til, at vi kan falde i søvn (og bliver ved med at sove).

Motion

Det kan måske virke lidt malplaceret at snakke om motion i en artikel omkring gaming. For computerspil og aktiv træning bliver traditionelt nærmest betragtet som gensidigt ekskluderende. 

Faktum er dog, at motion har stor betydning for vores præstationsevne og velbefindende i øvrigt. Derfor er det også vigtigt, at du tager din fysiske træning seriøst, hvis du ønsker at blive en pro-gamer.

4. Træn minimum 30-60 minutter om dagen ved moderat intensitet

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at vi minimum får et sted mellem 30 og 60 minutters motion om dagen.

Hvor dit personlige minimum skal ligge, afhænger af din alder. Er du under 18 år, bør du minimum dyrke 60 minutters motion dagligt, og er du over 18 år, bør du dyrke minimum 30 minutters motion dagligt.

Denne daglige motion skal være ved moderat intensitet – Eksempelvis gennem cykling eller jogging.

5. Husk også træning ved høj intensitet

Foruden den moderate træning bør du også indimellem træne ved høj intensitet.

Her lyder anbefalingerne på, at du mindst to gange om ugen bør træne omkring 30 minutter ved høj intensitet. Dette træningsmål gælder både for folk over og under 18 år.

6. Find din foretrukne sportsgren

Det vigtigste, når det kommer til motion, er, at få opbygget gode vaner. Dette bliver langt nemmere, jo bedre du kan lide sporten.

Vi kan derfor kun anbefale, at du prøver en række sportsgrene af, indtil du finder den eller de sportsgrene, som gør det nemmest for dig at komme ind i en god vane.

En anden væsentlig faktor for om motionen bliver til en vane, er, hvor let tilgængelig den er for os. Eksempelvis er det for nogle mennesker langt nemmere at opbygge en vane omkring løb end fodbold, da du ved løb ikke er afhængige af andre.

Kost

Sidst men ikke mindst bør du også se på din kost, hvis du ønsker at kunne yde dit maksimale i computerspil. Udtrykket “vi er hvad vi spiser” er nemlig ikke helt ved siden af.

7. Undgå restriktive diæter

Når vi skal i gang med at spise sundt, er løsningen for mange at gå på diæt. For nu skal der virkelig ske noget!

Restriktive diæter, herunder særligt slankekure, har da også været en stor del af vestlig kultur gennem årtier. Dette er dog en udvikling, der nok er mere drevet af industriens ønske om at tjene penge, end den er drevet af evidens.

Problemet med restriktive diæter er, at de snævrer feltet af “gode” madvarer meget ind. Dette betyder, at det bliver svært at spise varieret, hvilket i realiteten er det vigtigste i jagten på den sunde livsstil.

8. Spis varieret

Som vi var inde på i forrige afsnit handler sunde kostvaner i høj grad om at spise varieret. Det at spise varieret tjener da også flere formål.

Først og fremmest så øger du med en varieret kost dine muligheder for at få de makro- (fedt, kulhydrat og protein) og mikro-næringsstoffer (vitaminer og mineraler), som din krop har brug for.

Ydermere så gør en varieret kost også måltiderne mere spændende. Dette betyder, at du højst sandsynligt lettere vil kunne undgå en åbenlys usund diæt – Med for meget kage, chips, slik etc.

9. Vær opmærksom på dit kalorieindtag

Vores vægt er nok det aspekt, hvor vores kostvaner bliver mest synlige. For mange af os vil have en tendens til at tage på, hvis vi spiser usundt over en længere periode.

Slankeindustrien finder hvert år på nye påfund til ting, vi skal gøre – eller ikke gøre – for at holde den slanke figur. Dette gør de primært, fordi de har noget at sælge – eksempelvis en ny bog.

… Men det vigtigste ift. din vægt er faktisk bare, at du er opmærksom på dit kalorieindtag!

Når du skal se på dit kalorieindtag, er der to elementer, du skal være opmærksom på: Hvor mange kalorier du får ind, og hvor mange kalorier du har brug for for at være i balance.

 Får du færre kalorier end din kaloriebalance tilsiger, taber du dig – Og får du flere kalorier tager du på.

Du kan nemt finde ud af, hvor mange kalorier der er i enhver fødevare. Det handler bare om at se bag på pakken eller alternativt søge på fødevaren online – Og så se på hvor mange kcal p 100 g., fødevaren indeholder.

Antallet af kalorier vi har brug for varierer fra person til person. Du kan blive klogere på netop dit behov ved at google “kalorieberegner”.

Afrunding

Denne guide for gamere har forhåbentligt gjort dig lidt klogere på, hvordan du kan leve en lidt sundere livsstil. En livsstil som vil kunne give dig 1) mere energi, gøre dig 2) mere fokuseret og skabe en 3) øget balance i dit liv. 

… Tre elementer som alle er altafgørende for din performance – Hvad end du er til League of Legends, Counter-Strike eller noget helt tredje!

Guide for gamere 9 tips til en bedre performance