Livsstilsfotografering
Kender du til Livsstilsfotografering?
Livsstilsfotografering, som også kaldes „Emotional Storytelling“
Livsstilsfotografering, er nemlig noget, de fleste i Danmark endnu ikke kender til.
Vidste du, at det er en meget mere afslappet måde, at blive fotograferet på? Vidste du, at du faktisk ikke behøver at smile til kameraet og er du klar over, at billederne bliver fantastik livlige, når du og din familie interagerer med hinanden i stedet for at I sætter jer og kigger på fotografen? Livsstilsfotografering er nemlig en dokumenterende måde at fotografere på. Billederne fortæller det der sker i løbet af en, to eller flere timer. Hvis det er ønsket, kan det i øvrigt også laves på film.
Livsstilsfotografering er lig med naturligt set-up
Når du har at gøre med en livsstilsfotograf så vil du sandsynligvis opleve, at fotograferingen foregår meget afslappet og i et naturligt set-up.
Det er ikke opstillet og fotografen forventer ikke, at du sidder og smiler til kameraet. Der går altid et forventningsafstemning og drøftelse af ønsker forud.
På denne måde sikres at resultet bliver som ønsket og du kan få det maksimale ud af din fotosession og dine billeder.
Forskellen
Du vil opleve, at du får mange flere billeder udleveret, end du kender det fra en klassisk studie-fotograf. Der betaler du ofte en lidt lavere pris for selve fotograferingen, men hvor du herefter betaler for hvert billede, du ønsker printet.
En livsstilsfotograf vil ofte have en højere pris men også udlevere mange/de bedste digitale billeder i høj kvalitet til print-selv. Hvert billede hører til fortællingen af din sessions historie.
Der ligger mange forskellige muligheder i livsstilsfotografering og her er par af dem, så du kan få et godt indtryk.
Family sessions
Familie sessions kan foregå med både større eller små børn, imens familien hygger sig enten derhjemme eller ude i naturen, ved stranden eller et sted som betyder noget for familien.
Det kan være billeder af dig og din hund, hvis der ikke er partner eller børn.
Billederne skal simpelthen fastholde nuet for dig eller jer, så du eller I senere kan kigge tilbage på billeder, der viser jeres liv og jeres tætte bånd præcist som det var på det tidspunkt.
Det kræver at I glemmer kameraet og interagerer med hinanden, at I hygger jer og fjoller og slapper af sammen. I skal være i nuet og så får I de mest fantastiske billeder.
Motherhood sessions
En Motherhood session dokumenterer mors og barns tætte bånd. På grund af det tætte bånd og på grund af at et lille barn ændrer sig så meget i løbet af de første pår leveår, giver det så god mening, at du får det dokumenteret, inden det første år er gået.
Det inkluderer gerne også en amning, hvor der ligger fokus på et naturligt set-up, rolig stemning og hygge.
Det er fantastisk at kunne kigge tilbage på disse billeder i høj kvalitet på et senere tidspunkt og værdien af billederne stiger faktisk med hvert år der går. Især hvis du har fået dit sidste barn, så vil du få stor gavn af disse billeder, da de kan være med til at sige farvel til amningen på en højtidelig måde, som samtidig dokumenterer følelser og stemningen for dig.
Disse billeder vil fryse tiden for dig.
Kærlighed / Os to
Bryllupsreportage
Et bryllupsreportage dokumenterer enten dele eller jeres hele bryllupsdag på en naturlig og uopstillet måde.
Fotografen følger jer ofte allerede fra det man kalder „brudens get-ready“, altså mens bruden bliver gjort klar. Det fanger en magisk stemning som ikke kan gendannes.
Fotografen følger med til kirken, fanger detaljer, ankommende gæster og gommen, som venter spændt ved alteret i kirken samt brudepiger. Efter vielsen er der tid til en lille time til billeder af jer alene. her er der fokus på, at I kan slappe af og nyde roen sammen inden den store fest.
Fra receptionen til fest
Derefter dokumenterer fotografen ofte også receptionen og festen. En Livsstilsfotograf vil gå meget op i at dokumentere både de store øjeblikke men også de mange små detaljer, som I ofte ikke selv lægger mærke til. Dage vil flyve af sted for jer og inden I når at stoppe op er festen i gang og I er et ægtepar.
At kunne kigge tilbage på billeder af en livsstilsfotograf vil fortælle jeres store dag visuelt.
Gravidshoot / Min mave
Et gravidshoot med en livsstilsfotograf foregår typisk udenfor. Her vil der bliver arbejdet med bevægelse. Det er ikke opstillet på nogen måder og du kan bare glemme fotografen er med.
Det kan både gøres på foto og på film.
Se et eksempel på en gravid videoshoot her under.
Fresh48 eller Newborn session
Til sådan en session er der meget god tid, hvor der dokumenteres livet som det er med en nyfødt.
Det inkluderer pusletid, amning, hygge i sengen eller i sofaen og evt. med større søskende. Der sker minimal posering og der lægges vægt på et så naturligt set-up som overhovedet muligt.
Fotografen vil bruge eget babytæppe frem for speciel tøj, baby er nøgen og ligger hos mor, far og evt. større søskende og alle hygger sig omkring den lille ny i jeres helt egne og trygge omgivelser.
Denne måde giver de mest naturlige billeder og dokumentere samtidig lige jer, som I er i dag.
Birth Story (Fødselsfotografering)
En fødselsfotograf dokumenterer fødslen af jeres lille ny før, under og efter og skaber dermed minder af jeres allerstørste øjeblikke.
Hvis du kender til fødselsfotografering, så har du måske en forstilling om, hvad det er. Måske er du en af dem, der har set lidt af, hvad fødselsfotografering kan men det kan være, at det er det noget fra udlandet du har set.
Fødselsfotografering er ikke særlig kendt i Danmark endnu, mens det er stort i USA, Belgien og andre lande. En fødselsfotograf kan hjælpe dig med at opleve fødslen igen og igen, på en meget smuk og intim måde. Fødselsfotografen er fluen på væggen og du kommer ikke til at føle at du er „på“.
Hvis du tror, det handler om nærbilleder af intime kropsdele, så er det ikke det. Du bestemmer, hvad der bliver dokumenteret og du skal få et trygt forhold til din fødselsfotograf inden.
Ønsker og forventninger
Det kan være et gravidshoot først eller bare et formøde, hvor der bliver afstemt ønsker og forventninger. Det er DIG, som sætter dagsorden.
Det kan både være fantastisk at have billeder, når du f.eks. oplever en drømmefødsel, lige som du har ønsket dig den. Men det kan også i den grad hjælpe dig, hvis du har oplevet det modsatte, nemlig komplikationer. Måske blev du adskilt fra din baby og partner direkte efter fødslen. Måske oplevede du en ve storm, som gjorde at du slet ikke kunne følge med i hvad der foregik.
Her kan det være af stor gavn, at have en fødselsfotograf med, da du senere hen med hjælp af billederne kan bearbejde det hele. Du kan sætte de fragmenter du selv husker sammen med virkeligheden, da billederne kommer i en kronologisk rækkefølge, hvilket vil hjælpe dig med at forstå hele forløbet.
Når baby er ude
Du vil se din partner blive mor elle far fra den anden side. Når baby er ude, så har alle fokus på baby. Der går ofte lang tid inden i kigger hinanden i øjnene. Og så er øjeblikket væk.
Tænk sig, hvis dit eget barn kunne se dig blive forælder på billeder en dag. Og til sidst skal du huske, de her billeder tages kun til dig. Du skal ikke være på, men glemme at fotografen er med, og arkivere de her billeder til din hel egen familie.
Se fantastiske og rørende billeder og se hvad Michel & Dianna synes om at have en fødselsfotograf med til deres hjemmefødsel i efteråret 2019. Se billederne her.
Det er kun fantasien der sætter grænser.
Alle andre slags sessioner og events, hvor der ligger fokus på kontakt og interaktion mellem dem, der bliver fotograferet frem for kontakt og interaktion mellem fotograf og modellerne kan aftales og vil skabe fantastiske minder.
Om mig
Mit navn er Eva Walther, jeg er oprindeligt fra Tyskland men har snart boet i Danmark i 10 år. Jeg bor med min familie i nærheden af Horsens og i 2019 er jeg sprunget ud som selvstændig livsstilsfotograf. Når jeg arbejder som livsstilsfotograf i Danmark, så bruger jeg en del af tiden på at forklare folk, hvad Livsstilsfotografering egentlig er. Der er ikke mange, der kender til denne fotograferingsstil.
Artiklen er lavet i samarbejde med Eva Walters fra Livsstilsfotografering i Horsens.