Sådan børnesikrer du dit hjem
Hvordan børnesikrer du dit hjem? Vidste du at når små børn kommer til skade, så er sker det oftest i hjemmet. Men de fleste ulykker kan forhindres gennem at tænke sig om og tage tiltag. Her kan du få tips og tricks til hvad der kan være farer zoner i og uden for hjemmet.
Børn er nysgerrige
De fleste ulykker i hjemmet sker i køkkenet, badeværelset eller soveværelset. Små nysgerrige børn kan lide at efterligne mor og far og vil også prøve madlavning eller at skifte en pære. Børn vokser også hurtigt, og det er vigtigt at følge med i udviklingen. Pludselig kan barnet gå og række efter ting, der kan vælte eller falde ned på barnet og gøre skade.
Forskellige aldre indebærer forskellige risici
For spædbørn er små ting fra skifteborde, trapper og møbler med skarpe kanter, almindelige farer. Stikkontakter, plastikposer og varm kaffe er andre risici man burde have i mente allerede i denne alder. Børn er nysgerrige, så prøv at gøre alt i hjemmet børnesikkert. Du vil lære dit barn godt at kende undervejs og lærer hvad der interesserer dit barn mest, men det er altid godt at være seks måneder forud for udviklingen og gennemgå regelmæssig børnesikring. Det er også godt at lære barnet hvad der er farligt tidligt i livet.
Tilsyn er Alpha og Omega
Det er vigtigt at altid have små børn under opsyn, især under de første to år. De tre største risici for børn er forbrændinger, faldulykker og forgiftning. Rigtig mange børn komme til skade i hjemmet hvert år. Ofte sker det fordi de voksne ikke har taget det alvorligt at forholde sig børnesikring. Derfor er det vigtigt at du tager stillig til hvordan du kan børnesikrer dit hjem. Tag stilling allerede i dag.
Hvor kan barnet falde?
Den største risiko er, at barnet falder fra puslebordet, men også højstolen, trapper, vinduer og altaner er almindelige stede barnet nemt kan komme til skade og falde. Senge, toiletstole og møbler, der kan væltes, er også en risiko for små børn. Du kan for eksempel købe kantbeskyttere for at forhindre, at barnet falder og rammer en skarp kant på et bord.
Selv små spædbørn kan bevæge sig og komme til at falde, når de tumler rundt. Lad derfor aldrig barnet være uden opsyn på puslebordet og skift helst bleer på gulvet, hvis det kan lade sig gøre.
Hvad kan barnet brænde sig på?
Risikoen for forbrændinger er stor ved komfuret, grillen, kaffemaskine og kaffekande.
Til komfuret findes der specielle komfurafdækninger til både ovnens dør og kogepladerne, der forhindrer forbrænding. Hvis barnet har en forbrænding, der er større end overfladen på barnets egen hånd, skal du kontakte en læge. Det er en god ide at sørge for ledningsfri kaffemaskine, elkedel eller andet i køkkenet der kan flyttes rundt. Sørg altid for at maskiner med varm væske står uden for et barns rækkevidde, sæt dem ind i et skab der kan lukkes, hvis du har mulighed for det.
Hvor er risikoen for opbevaring af kemikalier?
Farlige kemikalier kan for eksempel være opvaskemidler, vaskemidler og medicin. Hold dem højt oppe, hvor et lille barn ikke kan få fat i dem. Undgå at have farlige kemikalier under køkkenvasken. Medicin skal låses i et medicinskab. En god rette snor er at ”alt der ikke er til at spise eller drikke ” skal opbevares i en højde der ikke kan nås af et barn. Husk ligeledes at cigaretter og alkohol er det rene gift for små børn. Hvis ulykken finder sted, ring 112 eller 1813 hurtigst muligt.
Hvad med elektrisk stødt?
Børn kan godt lide at undersøge ting som vi tit rør ved. Beskyt derfor stikkontakter med hættebeskyttere, der forhindrer nysgerrige fingre, eller at ting sættes i stikkontakten. Der er også en risiko for, at barnet får et elektrisk stød fra usikrere kontakter, ødelagte kontakter, beskadigede ledninger eller løse ledninger, lamper og andre elektriske genstande. Kig på hvilke elektriske ting du har stående som børn kan trække i. Har du ledninger som de kan trække i og få ned over sig. Her kan en elektriker ofte afhjælpe problemerne, så det er gjort lovligt og ikke ender i en kortslutning eller en senere ildebrand i hjemmet.
Hvor er der risiko for kvælning?
Snore, persienner og poser, samt legetøj og sten eller andre små ting der kan puttes i munden, udgør en risiko for kvælning. Du kan købe en såkaldt testcylinder, der er lige så stor som en treårings hals. De ting, der passer ind i cylinderen, skal du være ekstra omhyggelige med hvis barnet har mulighed for at få fat i dem og putte dem i munden eller ørene og næsen.
Når barnet er udendørs, er det godt at tænke på at bære jakker med aftagelige hætter, så barnet ikke kommer til at sætte sig fast i tøjet og på den måde kvæles. Snore i jakke og handsker har været et stort hit men desværre er der set mange kvælningsulykker med disse, derfor anbefaler vi har du ser på disse når det handler om dit barn
Hvor er der stor risiko for at drukne?
Badekarret, men også mindre vandopsamlinger, udgør en risiko for drukning. Drukning sker ofte hurtigt og stille så at du ikke høre noget, så lad aldrig et barn være uden opsyn når de er tæt på vand. Det gælder både udendørs ved søer, svømmebassin og vandpytter samt indendørs, ved akvarier og i badekarret.
Hvor kan barnet eller babyen klemmes?
Risikoen for at barnet skal klemme sig selv er størst i døre, vinduer, skabe, tv-skabe og bildøre. Beskyt de små hænder med den speciel klemmebeskyttelse der findes at købe i for eksempel Babysam eller Bilka. Sørg for når du sætter møbler op at de kan fæstnes til væggen. Ikea har indført at ved alle deres reoler der følger et fæstningssæt med så du kan gøre dit møbel fast. Mange børn finder ud af at skuffer i et møbel kan bruges til en trappe og hvis du ikke har sat dit møbel fast til væggen så kan det meget nemt vælte ned over barnet og skade dit barn.
Hvad kan barnet komme til at skære sig selv på?
I køkkenet er der mange farlige ting, som barnet kan skære sig selv på, hvilket er det derfor ekstra vigtigt at holde øje med – knive, sakse og køkkenassistenter. Sørg for at alle skarpe ting er placeret så at barnet ikke kan nå dem. Husk også i denne tid hvor vi skiller affald fra hinanden at metal, glas og plastik der er ødelagt kan blive meget skarpe. Sørg derfor for at få disse affaldssorteringer ikke står så børn kan komme til dem og skære sig
Hvor kan jeg købe gode sikkerhedsprodukter til børn?
Du kan finde børnesikrings produkter i butikker som for eksempel Ønskebørn og Babysam, de findes også i større varehuse så som Silvan og Bilka, Harald Nyborg, Jem og Fix. Hvis du ikke kan finde tingene så bare spørg personalet, de ved altid hvor du kan finde det.
Hvor kan jeg få hjælp til at børnesikre mit hjem?
Hvis du ønsker professionel hjælp, findes der både tømrere, elektriker og låsesmede der tilbyder børnesikring af hjemmet. De hjælper hvis du ikke selv har tid eller kan overskue hvordan du børnesikrer dit hjem. Hvis du bor i Storkøbenhavn så er Norh Sikring dit bedste valg i forhold til at tage sig af børnesikring hos dig. Vi har tilbyder nemlig alle der bor i Storkøbenhavn at de kan få besøg af os og vi kan børnesikre jeres hjem. Vores låsesmed, tømmer og elektriker, står klar hele døgnet til at hjælpe dig før ulykken sker.
Sørg for at dit barn ikke kan låse sig selv inde.
Glem alt om smæk lås eller drejer. Sæt nøgle låse ind over alt
Det er så gode råd der findes her. Ja vi skal huske at børnesikre vores hjem i stor stil.
Tak for en god artikel.
Tak for en god artikel – det giver et godt overblik!
VIGTIGT – især når vi er så meget hjemme nu!!
OG lige så vigtigt at børnesikre online !!
Del gerne dine bedste idéer med os her også
Hej og tak,
Vigtigt at huske at sikre hjemmet nu hvor jeg har børn som kommer rundt over alt i hjemmet!
Tak for en god og relevant artikel.
Virkelig god artikel med gode råd & vejledning til ens hjem. Vil dele viden – mange tak:-)